Bliv i dialogen selvom du er vred eller såret!

Når vi som mennesker interagerer, sker det ikke 100% rationelt. Vi er og bliver bundet op på følelser, og det er disse følelser, der kan løbe løbsk og gøre de afgørende samtaler endnu sværere at håndtere. I det følgende skal vi se på, hvordan du kan håndtere disse følelser, f.eks. når du bliver vred eller såret, og derved mestre de afgørende samtaler.

Lad os starte med et eksempel:

Lars og Erik har arbejdet på et større projekt, som skal præsenteres for ledelsen. Under selve præsentationen tager Lars fuldstændig styringen og siger alle Eriks vigtigste pointer. Da ledelsen efterfølgende henvender sig til Erik, for at få hans input, har han ikke det store at sige. Erik føler sig ydmyget og rasende.

I tiden efter præsentationen, synes Erik, at han bliver forbigået, og han forsøger at undgå sin frustration med sarkastiske bemærkninger som: ”Om jeg vil hente dit print? Selvfølgelig! Skal jeg hente en latte og croissant med det samme også?”

Hvad er det, der sker her?

Erik bliver holdt som gidsel af sine egne følelser, og overser helt de antagelser han er i gang med skabe. Hans følelser danner grundlaget for en historie: At Lars er egoistisk, ikke stoler på ham og er fuldstædig ligeglad med deres samarbejde. Eriks løsning – at tie og undlade at udtrykke sine følelser – hjælper hverken ham selv eller hans kollega, der mildest talt er forvirret over de spydige kommentarer. Hvis Erik lader sine følelser blive til adfærd, kan samarbejdet desuden blive skadet endnu mere.

Generelt, giver historier os et rationale for at forklare, hvad det er der sker. Vi bruger undertiden historier til at retfærdiggøre vores adfærd, selvom de ikke er helt korrekte eller vi måske fordrejer den objektive sandhed en smule. Med disse kloge historier kan vi føle os godt tilpas, de kan opstå helt uden at vi tænker over det – og det kan gøre, at vi kommer galt afsted.

De kloge historier

Der findes tre forskellige kloge historier, som vi fortæller os selv:

Offerhistorien: Vi fortæller os selv, at modparten er ond eller tager fejl, mens vi selv er gode og har ret. Ofte bruger vi denne historie til at negligere vores egen rolle i arbejdet – og på den måde få os selv til at fremstå som et større offer en vi egentlig er.

Skurkehistorien: Her skaber vi et dårligt motiv ved at fortælle hele verden, hvor stor en skurk modparten er. For eksempel bliver vores kvalitetsbevidste chef til en kontrolfreak.

Den hjælpeløse historie: Vi fortæller os selv, at vi er magtesløse og ude af stand til at gøre noget – og dette retfærdiggør, at vi handler passivt. For eksempel: ”Hvis jeg siger det til chefen, er han bare defensiv, så jeg må hellere lade være.”

Hvordan kan vi så håndtere historierne?

Vi er nødt til at fange os selv i at generere disse historier. Derfor er det vigtigt, at du forstår dine følelser, så du kan identificere potentiel skadelig adfærd. Dette er lettere sagt end gjort, da de fleste har svært ved at sætte ord på deres følelser – og ofte er det et mix af flere følelser. For eksempel kunne Erik svare ”jeg er vred”, når han rent faktisk føler sig ydmyget og overasket over Lars’ adfærd. Det er helt afgørende at forsøge at italesætte sine følelser. Kun på den måde kan man sætte en finger på, hvad det er der foregår og hvorfor.

Det handler også om at adskille følelser fra fakta og fokusere på adfærden. For eksempel har Lars talt 90% af tiden, mens Erik kun har talt 10%. Det ville andre fra mødet også kunne gengive, mens udsagnet ”Han stoler ikke på mig” forklarer, hvad Erik synes og ikke, hvad der rent faktisk skete.

Så sørg for at vær opmærksom på disse historier, følelserne de leder til og ultimativt den skadende adfærd overfor kollegaer, venner eller familie.

Vil du lære mere om, hvordan man mestrer de afgørende samtaler?

Kom med til gratis briefing d. 17. Januar 2018 kl 9:00 – 11:00

Linda Kihl
lindakihl@mail.dk